Guide: valg af dunjakker

Hvordan vælger du den rette dunjakker og hvordan ved du hvad du har behov for?
Det vil vi gerne hjælpe dig med i denne artikel om valg af dunjakker.

HVORFOR SKAL DU VÆLGE EN DUNJAKKE?


Ud over, at der findes en jungle af dunjakker og mange forskellige udbydere, er det vigtigt at forstå, hvad der gør en dunjakke unik, og hvorfor du har behov for en. Dunjakker er blandt andet: 

  • Lette og varme på samme tid
  • Fylder meget lidt og kan pakkes sammen til næsten ingenting 
  • Bløde og behagelige at have på 
  • Lang holdbarhed, hvis plejet korrekt

Derudover kan dunjakker bruges til en lang række aktiviteter og hjælper frilufts-elskere året rundt på forskellige måder. Om sommeren bruges dunjakker på de kolde aftener. I foråret og efteråret kan de bruges som yderste lag og overgangsjakke, og om vinteren kan de bruges som mellemlag på de rigtig kolde dage.

Hvad du skal kigge efter

Det første, man som kommende dunjakkeejer skal fokusere på, er, hvad man skal bruge dunjakken til: Skal man bruge den til skiløb, vandring, hverdag eller noget helt tredje? Hvis vægten spiller ind, er det især vigtigt at kigge på dunenes kvalitet, da dette afgør dunjakkens vægt. Hvis vægten ikke er en faktor, kan det være en fordel at kigge efter en dunjakke med dun af lavere kvalitet, da man her oftest kan spare nogle penge.

Hvilken aktivitet skal du bruge din dunjakke til?

Uanset hvad du skal bruge din jakke til, vil dit valg af dunjakke skulle afspejle den aktivitet, du ønsker at bruge den til. Er det primært en hverdagsjakke, vil det være hvor varm man ønsker jakken og hvilken årstid jakken skal bruges, afgøre hvilken en man vælger, er man på udkig efter en vinterjakke vil en varmere dunjakke være det bedste valg.


Dunjakker som mellemlag

De kan bruges som yderste jakke eller som mellemlag, men hvornår giver det mening at have en dunjakke som mellemlag? Det gør det ofte, når man bevæger sig ud i koldere og mere regnfulde vejr, hvor en skaljakke vil agere som det yderste lag i ens outfit.Der findes vandafvisende dunjakker, men oftest er det bedst at holde sin dunjakke væk fra for meget regn. I koldere og mere regnfuldt vejr vil en dunjakke som mellemlag være et perfekt tiltag. Det er derudover muligt at tage et lag af og på afhængig temperaturen og vejret. Dunjakken kan også komprimeres og pakkes sammen, så den fylder meget lidt i tasken eller lommen. Er man på ski, hvor vægt er en faktor, vil en letvægts dunjakke under en skaljakke være at foretrække, og med en vægt på omkring 250-350 gram mærker man ikke, at jakken er på under skallen. Her er det vigtigt at overveje, om man skal gå en størrelse ned for at få en mere tætsiddende dunjakke, der har den nødvendige plads til en jakke udenover.

Vandafvisende dunjakker 

Nogle jakker med dunfyld har fået en DWR-imprægnering, som gør, at den til en vis grad er afvisende over for regnvejr og støvregn. Disse jakker kommer i forskellige grader, afhængig af det yderste stof, som enten kan være lavet af nylon eller polyester. Derudover vil vævningen have indflydelse på, hvor vandafvisende jakken ender med at blive. Læs mere om vask og pleje af dunjakker for at se hvordan man vedligeholder sin dunjakke og dens vandafvisende effekt.

Vandafvisende eller som mellemlag

Dunjakken er vandafvisende til alt slags vejr

Det yderste lag på dunjakker

Som nævnt er det yderste lag på dunjakker ofte lavet af enten polyester eller nylon, men hvad skal man kigge efter på dunjakken og hvad er forskellen på disse to materialer?

Polyester og nylon, deres fordele, ulemper og opbygning kan der skrives længe om, men når man fokuserer på dunjakker er der et par nævneværdige elementer, som har indflydelse på valget af dunjakke. Begge fibre er syntetiske fibre, som generelt er modstandsdygtige overfor en lang række elementer. Nylon er stærkere end polyester, derved vil man også kunne lave stoffet tyndere og lettere sammenlignet med polyester. Polyester har nogle andre fordele og er typisk billigere end nylon, det har også en højere resistens overfor UV stråling, som betyder at farven vil blive holdt bedre i et produkt lavet af polyester.

Kvinde i vadehavet dunjakke med hætte på

Med eller uden hætte 

Når man vælger en “klassisk” dunjakke, skal man overveje, om man vil have med hætte eller uden hætte. Dette kommer an på aktiviteten og, hvor jakken primært skal bruges. Fordelen ved hætten er naturligvis at den beskytter hovedet og giver ekstra varme og komfort. Ligger man meget i shelter eller sover under åben himmel i meget kulde, vil en dunjakke med hætte kunne skabe den sidste sikkerhed til hovedet for at holde varmen. En dunjakke uden hætte er oftest set i sammenhæng med klatring eller skiløb, hvor en jakke er uden over og hætten vil være i vejen for maksimal bevægelsesfrihed.

FP (fill power), fyldeevne, fyldekraft eller CUIN

Kvaliteten af dunene bliver beskrevet på flere forskellige måder, men det vigtigste er jo højere et tal jo højere kvalitet. Så hvad betyder eksempelvis 900 FP (fill power) eller 700 FP? Det er et mål for, hvor meget luft et bestemt volumen dun kan fylde. Højere FP indikerer derfor at dunene er større og bedre til at holde på luften mellem dunene og derfor også varmen. Det indikerer ikke hvor varm jakken er, men derimod at der skal færre dun af 900 FP til at opnå den ønskede varme, end ved en 700FP. Derfor skal du, når du er på udkig efter en dunjakke, have et øje på dette tal for at vide hvor høj kvaliteten er og hvor let dunjakke ender med at blive. Ofte vil fyldet indeholde 90/95% dun og 10/5% fjer, da det er umuligt at fjerne de små fjer og fibre blandt de fine dun.

Billede af responsible down standard logo og dun Billede af responsible down standard logo og dun

RDS certificeret dun

Det er vigtigt at sikre, at dunet i din jakke er etisk indsamlet. Sørg for at kigge efter Responsible Down Standard (RDS)-certificering, der sikrer, at dunene er indsamlet på en human måde, og at det kan spores hele vejen tilbage gennem forsyningskæden.

Responsible Down Standard (RDS) er en uafhængig, frivillig global standard, der blev udviklet med det formål at sikre dyrevelfærd i hele forsyningskæden. Det er meget mere end blot et logo - det er en garanti for, at dunet i dit tøj ikke kommer fra fugle, der er blevet udsat for unødvendigt mishandling.
https://textileexchange.org/responsible-down-standard/

Her er flere grunde til at prioritere produkter med RDS-certificering:

1. Etisk dyrevelfærd: RDS sikrer, at dunene ikke kommer fra fugle, der har været udsat for unødige skader, som tvangsfodring eller levende plukning. 

2. Sporbarhed: RDS-certificeringen kræver fuld sporbarhed i hele forsyningskæden. Dette betyder, at du kan spore dunets vej fra "gård til garderobe", hvilket sikrer transparens og tillid til, hvor og hvordan dunet blev produceret.

3. Uafhængig Tredjeparts Kontrol: RDS-certificeringen inkluderer strenge kontroller fra uafhængige tredjeparter, der sikrer overholdelse af standarden på alle niveauer i forsyningskæden. Dette giver dig yderligere sikkerhed for, at dunet er produceret etisk.

4. Bidrager til bæredygtig forandring: Ved at vælge RDS-certificerede produkter støtter du en industri, der tager ansvar for sin indvirkning på dyrevelfærd og miljøet. Din købsbeslutning sender et stærkt signal til producenterne om vigtigheden af etisk og ansvarlig praksis.

5. Øget kvalitet og holdbarhed: Dun fra RDS-certificerede kilder har tendens til at være af højere kvalitet, da fuglene er sundere og deres dun er bedre bevaret. Dette fører til et produkt, der er varmere, mere holdbart og har længere levetid.